Få rammer for friheden
De enkelte folkeskoler har haft stor frihed siden 2021. Der har dog været nogle få rammer og regler, de skulle overholde - det kalder vi hegnspælene omkring frihedsforsøget.
De nationale hegnspæle
De nationale hegnspæle fastholdt blandt andet det frie valg af skole, at skolen er gratis, at eleverne havde ret til et godt undervisningsmiljø og elevråd samt at der skulle være en afgangsprøve.
Frihedsforsøget ændrede heller ikke ved, at det er skolebestyrelsen, der fører tilsyn med skolen efter skolens principper. Du kan læse mere om de nationale hegnspæle her:
201209-aftaletekst-om-velfaerdsaftaler-paa-folkeskoleomraadet
De kommunale hegnspæle
Udover de nationale hegnspæle fastlagde Kommunalbestyrelsen nogle kommunale hegnspæle. Det drejer sig om en smal styrelsesvedtægt, overholdelse af regler for budget og regnskab samt personalepolitikken.
Læs mere om de kommunale hegnpæle her:
kommunalbestyrelsens-mål-og-retning
Nye måder at være politiker og topledelse på
Friheden og den store grad af selvbestemmelse på de enkelte skoler har krævet en omstilling af den måde politikere og topledelse udøvede deres styring eller ledelse på. I begyndelsen af frihedsforsøget opererede man med en model, hvor skolerne delte deres tiltag under frihedsforsøget.
Sidenhen ændrede politikerne modellen, så den i tog udgangspunkt i temaer. Den model er stadig gældende i Holbæk Kommune.
Konkret gennemfører Udvalget for Børn og Skole kvalitets- og udviklingsdialoger med skolerne. Her inviteres en eller typisk flere skoler til at deltage i et udvalgsmøde. Her er der dialog om udvalgte temaer, der hentes i de mål og rammer, der er opstillet for frihedsforsøget. Det kan for eksempel være elevinddragelse, inklusion, fravær eller resultater.
Nedenfor kan du se en grafisk fremstilling af den gældende kvalitets- og udviklingsdialog samt den følgegruppe, som har ledsaget frihedsforsøget. Det er planen, at det efter august 2025, hvor frihedsforsøget slutter, skal være et tværgående forum, så dialogen om skolen kan fortsætte.
Du kan læse specifikt om følgegruppens arbejde i forbindelse med frihedsforsøget her