Mørkøvs landsbyordning, Landsbyordningen Kildefryd, er et lokalt initiativ mellem Frydendal Naturbørnehus og Kildebjergskolen. Landsbyordningen sigter mod at skabe sammenhængende børneliv på tværs af børnehus, skole og lokalsamfund. Der er lagt stor vægt på at skabe et tæt samarbejde mellem pædagogisk personale, ledelse, forældre og lokalsamfundet. Landsbyordningen er funderet på en stærk vision om at udvikle børns liv og oplevelser både i og uden for daginstitutionen og skolen. Børns liv skal hænge sammen, og ordningen søger at skabe både fælles rammer og individuelle oplevelser for børnene.
Et af de vigtigste fund, som de to forskere Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt og Sine Penthin Grumløse er kommet frem til, er, at landsbyordningen er stærkt præget af ønsket om at involvere børnene aktivt i deres eget liv og i lokalsamfundet. Der arbejdes på at skabe en pædagogisk solid sammenhæng mellem børnehus, skole og børns hverdag, hvilket blandt de deltagende bidrager til en stærk fortælling om tilhør, af sammenhængskraft og rød tråd. Denne lokale tilgang adskiller sig fra eksempelvis landsbyordninger, der er pålagt at indføres som en politisk eller kommunal beslutning. I den forstand er det overvejende et pædagogisk og borgerdrevet initiativ, som bærer landsbyordningen Kildefryd.
Man arbejder i landsbyordningen på at engagere børnene i lokalsamfundet, fx ved at de deltager i arrangementer udenfor børnehus og skole, som Mørkøvs lokale kræmmermarked og en lokal foreningsdag, hvor forældre, frivillige fra foreningslivet og børnene deltager. Dette vægter at bidrage til at udvide børnenes sociale netværk og muligheder for at deltage i andre fællesskaber end dem de er del af i børnehus, skole og fritidsordning. Hensigten er at give børnene et bredere udsyn til og deltagelse i lokalsamfundet, som kan styrke oplevelsen af at høre til og deres oplevelse af at deres engagement i omverdenen er betydningsfuld.
Samlet set viser følgeforskningen, at landsbyordningen i Mørkøv, allerede har haft et værdiskabende aftryk i de praksisser der udvikles. Pædagogiske personale og forældre lægger vægt på at de erfarer tættere samarbejde og en oplevelse af en rød tråd i børnenes liv, som ikke blot er på et ideplan, men som der praktisk tager form i hverdagen.
”Landsbyordningen sætter også strøm til arbejdet med fællesskaber. Det er præget af, at der er tætte praksisser allerede, som skaber tråde i børnenes liv. Der er med landsbyordningen en bestræbelse på at åbne op udad mod verden og præsentere børnene for et større fællesskab udenfor institutionslivet ," siger Lene S. K. Schmidt.
Pædagogisk udvikling og lokal forankring
Landsbyordningen er et igangværende udviklingsarbejde der forbinder lokalsamfund, børnehus, skole og fritidsordning, og som styrker de pædagogiske samtaler på tværs af institutionerne og udvikling af eksisterende praksisser. Samtidig kan en sådan udvikling være et krævende arbejde, hvor ledelse og medarbejdere investerer mange kræfter.
"Jeg tror, det er med til at skabe et pædagogisk og fagligt fællesskab, hvor de kan støtte og inspirere hinanden," udtaler Sine Grumløse.
Der er en stor lokal forankring i projektet, især gennem forbindelser med lokalsamfundet, hvor der opbygges sammenhænge og fælles praksisser mellem børnehus, skole, skolefritidsordning og foreninger. Dette lokale samarbejde og den sociale sammenhængskraft er centralt for at opnå varige ændringer i børnelivet og i lokalsamfundet. Skabelsen af et stærkt fællesskab mellem børnehus, skole og de lokale omgivelser og borgere, er et nøgleelement i arbejdet.
Forberedelse, tilpasning og videreudvikling i landsbyordningen
Noget af det følgeforskningen kan pege på, er at udviklingen af en landsbyordning kræver en del pædagogisk og organisatorisk forberedende arbejde. Samtidig kalder det på at involvere og inddrage mange forskellige deltagere. Det vil sige ledere, pædagogisk personale, forældre og andre lokale borgere er involveret i at tilpasse, udvikle og justere arbejdet med at skabe sammenhænge i børneliv, udvikle metoder og processer undervejs. Det er ikke alle initiativer der nødvendigvis lykkes med det samme. Men det er helt almindeligt, når der bliver arbejdet med at gentænke mere traditionel tænkning for især skolen.
Pædagogisk udvikling og nysgerrighed er vigtige elementer i arbejdet i at skabe en veletableret landsbyordning der er værdiskabende for børneliv og lokalsamfund. Det er en proces, der kræver mod af alle involverede, og det understreges, at det ikke er et eksperiment, men en udvikling baseret på hvordan børneliv, lokale forhold og behov er i Mørkøv og opland.
"I landsbyordningen ser vi en organisering, hvor der bliver udviklet pædagogiske og organisatoriske linjer, som understøtter at det pædagogiske personale kan prøve nye tiltag og nye arbejdsmetoder. Det giver os alle noget at arbejde videre med – både forskning, praksis og eksempelvis helt ind i vores pædagoguddannelse,” fortsætter Lene S. K. Schmidt.
Langsigtede perspektiver på børns liv
I samtalen om landsbyordningens betydning i børnelivet og generelle sociale sammenhængskraft i lokalsamfundet, spørger vi forskerne, hvordan ændringerne har påvirket børns hverdag. Lene S. K. Schmidt og Sine Penthin Grumløse peger på, at der er udviklet pædagogiske og organisatoriske linjer for landsbyordningens fundament og visioner for en langsigtet udvikling, der er baseret på deltagerinvolvering. De to forskere bemærker endvidere, at landsbyordningen bidrager til at flere kræfter samler sig om at skabe rammer for børnelivet og en optagethed af, hvordan børn bedst mulig inkluderes i fællesskaber og får mulighed for at trives både i og uden for børnehus og skole.
Med Landsbyordningen er fokus på at skabe forandringer i praksis, herunder at arbejde med børn på en mere helhedsorienteret måde og styrke samarbejdet mellem børnehave og skole. I denne kontekst betones børns behov for at være en del af flere fællesskaber, og det er vigtigt, at der arbejdes på at overskride de vante tænkning for institutionernes grænser og skabe samarbejde på tværs af skoler, børnehaver og lokalsamfund. Desuden er børnesynet i centrum, hvor det ikke kun handler om faglig læring, men også om at understøtte, at det er godt og rart at være barn i Mørkøv, hvilket understreges som fundamentalt i udviklingen af landsbyordningen.
"Børnene er ikke bare nogen, der skal lære noget og komme længst muligt i skolen. Der bliver også lavet en masse andre forbindelser, som bare handler om, at det skal være godt og rart at være barn," udtaler Sine Penthin Grumløse.
Samlet set har Lene S. K. Schmidt og Sine Penthin Grumløse følgeforskning bidraget til at belyse, hvordan en lokal og helhedsorienteret tilgang til børns liv kan udvikles lokalt, når der ønskes at skabe positive forandringer i deres hverdag, og hvordan samarbejde mellem institutioner og lokalsamfund kan styrke børns oplevelser, trivsel og væren det tidlige børne- og ungeliv.
Besøg følgeforskningens hjemmeside for Landsbyordningen – om børneliv på landet
Om følgeforskningen
I følgeforskningen af landsbyordningen er foretaget et dokumentstudie af bl.a. visionsoplæg for landsbyordningen kombineret med kvalitative interviews og deltagende observationer. Observationer har fokuseret på arbejde i den fælles ledelse og forældrebestyrelse i etableringen af landsbyordningen, ligesom hhv. pædagogisk personale, forældre og børn på udvalgte dage er fulgt dels i elevrådsarbejde og dels på en årlig foreningsdag som involverer lokalsamfundet og frivillige fra foreningslivet m.fl.
Fra det første leveår med landsbyordningen ses, at ordningen er et meget lokalt drevet og engageret projekt, hvor voksne er involveret i at udvikle den pædagogiske og organisatoriske linje og struktur i landsbyordningen, og hvor børns deltagelsesrum og former i de rammer og praksisser søges styrket og udvidet.