Skrap skoleinspektør, skammekrog og Rudolf Steiner: temauge på Jyderup skole

Hr. Oversø retter på slipset og trækker i sin sorte habitjakke. Håret er nydeligt og velfriseret. Over sine runde briller kigger han på eleverne i klasselokalet, der sidder med rank ryg og er musestille:

- I skal skrive bogstaver i ti minutter, og det skal være med blyant. Hvis man ikke har en blyant, må man låne af mig. Jeg kommer rundt og instruerer i, hvordan I skal holde korrekt på en blyant, siger han i et bestemt og autoritært toneleje.

Hr. Oversø instruerer eleverne i at holde korrekt på blyanten

På Jyderup skole er der fokus på at skabe noget helt nyt i forbindelse med det treårige frihedsforsøg. Skolens lærere tager eleverne med på en rundrejse gennem alternative undervisningsformer, som hjælper børnene med at forme deres fremtidige skolegang. Undervejs møder eleverne blandt andet ind til en skrap skoleinspektør, skammekroge og fri fantasi i Rudolf Steiner-skolen.

Flitsbuer og bænkebidere

Lærerne har lagt den moderne og pædagogiske undervisningsstil i skoletasken. Den er nemlig byttet ud med fire forskellige indlæringsformer, når eleverne sætter sig til rette på skolebænken i uge 39: Den sorte skole, overgangsskolen fra 60’erne og 70’erne, Rudolf Steiner samt LEAPS, der er projektbaseret læring.

- Eleverne kommer gennem forskellige undervisningsformer på fire dage. Ugens sidste dag evaluerer vi med eleverne i deres normale klasser, hvor vi taler om de gode og dårlige erfaringer, de har fået i løbet af ugen, forklarer Sabine Jensen, der er underviser og medlem af emneudvalget på Jyderup skole.

Sabine hjælper en elev med at tage bandana på hovedet i Rudolf Steiner-skolen

Sabine Jensen underviser i Rudolf-Steiner skolen, hvor børnene i fuld gang med at male, flette og bygge – kreativiteten blomstrer, og en gruppe af drenge har blandt andet lavet flitsbuer af pinde og garn i pangfarver.

Udendørs løber ivrige LEAPS-elever nysgerrigt rundt og udforsker naturen. Børnene sætter små fælder for at fange og undersøge bænkebidere. Eleverne opstiller også relevante hypoteser: Hvorfor er der mon flere bænkebidere inde i skoven end udenfor, hvor børnene leger i frikvartererne?

Eleverne undersøger bænkebidere gennem forstørrelsesglas

Fire undervisningsformer – ét formål

- Vi bruger de erfaringer, som eleverne får i temaugen, til at udvikle deres fremtidige skoledage i skolernes frihedsforsøg. Hvis man bare spørger eleverne, hvad de godt kunne tænke sig, vil de fleste nok være lidt overvældede af åbne muligheder. Når de prøver nogle forskellige undervisningsformer på egen krop, får de nogle helt konkrete erfaringer, som de kan bidrage med, fortæller Sabine Jensen og supplerer:

- Det er vigtigt, vi inddrager børnenes stemme, for det er deres skolegang, det hele handler om. Vi skal finde ud af, hvad der fungerer godt, og hvad der ikke gør.

De, Dem, Hr. og Fru

I overgangs- og den sorte skole er eleverne ikke længere dus og på fornavn med underviseren, der skal tiltales med De, Dem, Hr. og Fru. Den strenge disciplin kan sommetider være svær at huske for eleverne:

- Jeg vil hellere gå i den almindelige skole, for der har vi også billedkunst, siger Eline, der går i 4.E på Jyderup skole, og uddyber:

- Sommetider glemmer man også at sige Hr. Oversø, og det er ikke så godt. Matematikken ved Fru Jørgensen var svær, og idræt var meget anderledes fordi, vi skulle gå i takt.

Hr. Oversø glæder sig også til at vende tilbage til mere vante rammer for undervisningen:

- Der er enormt meget fokus på metoden, og selvom der altid er ro i klassen, må jeg indrømme, undervisningsstilen keder mig. Den pædagogiske frihed er der slet ikke, og det handler mest om udenadslære, fortæller han.

Et drømmetræ af gode erfaringer

På ugens sidste temadag er Hr. og Fru byttet ud med en løsere tiltaleform, når eleverne igen er på fornavn med deres lærer. Eleverne evaluerer ugen, hvor de taler om, hvad der var sjovt, udfordrende og anderledes.

- Vi laver ni drømmetræer – et for hver årgang. Eleverne skriver deres bedste erfaring fra ugen på et blad, og til sidst har vi samlet et drømmetræ med de bedste erfaringer. De fleste elever bryder sig nok ikke om den sorte skole, men hvis der er elementer fra den, som vi kan tage med os videre, er det jo bare godt. Det kunne for eksempel være den ro, der er i klassen, fortæller Sabine Jensen.

Holbæk Kommune får som en af to kommuner frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen på nye måder. I Holbæk Kommune har frihedsforsøget fået navnet Børnenes Skole - Frihed, Fællesskab og Faglighed. Forsøgsperioden løber over tre år.