Fokus på fagblokke
Vi arbejder målrettet med fagblokke blandt andet i naturfag og kulturfag. Denne struktur fremmer sammenhæng og fordybelse i undervisningen og styrker elevernes helhedsforståelse.
I udskolingen er matematiktimerne parallellagt, så klasserne på årgangene så vidt muligt har matematik, fysik/kemi og biologi samtidig, og derudover har teamet omkring eleverne fælles forberedelse.
-
Bedre udnyttelse af lærerressourcer
Teamet omkring eleverne får mulighed for at koordinere og samarbejde. Med fælles forberedelse kan lærerne udvikle tværfaglige forløb, der giver eleverne en rigere og mere sammenhængende læringsoplevelse. Det gør også undervisningen mere målrettet og meningsfuld for eleverne.
-
Fleksibilitet til tværfaglige forløb
Ved at have fagene samlet i blokke og på samme tidspunkt kan teamet nemmere introducere tværfaglige emner og projekter. Det kan være temaer som bæredygtighed, hvor eleverne både arbejder med dataanalyse i matematik, kemiske processer i fysik/kemi og biologiske konsekvenser i biologi. Denne type forløb gør undervisningen både mere spændende og anvendelig i praksis.
-
Mindre sårbarhed og stærkere faglige fællesskaber
Når flere lærere samarbejder og har lektioner samtidig, skabes der en robusthed i skemaet. Hvis en lærer er fraværende, kan teamet nemmere dække ind, uden at det går ud over elevernes undervisning. Samtidig giver det lærerne mulighed for faglig sparring og fælles refleksion, hvilket styrker kvaliteten af undervisningen.
-
Styrkede relationer og bedre trivsel
Tværfaglige og fælles strukturer betyder også, at eleverne møder lærere, der arbejder tæt sammen, og som ser dem som en helhed. Det skaber tryghed og styrker relationerne mellem elever og lærere, hvilket igen fremmer læring og trivsel. Derudover får eleverne styrket deres relationer og kendskab til hinanden på tværs af klasserne, og der kan laves konstellationer og opdelinger i de store og små fællesskaber.
Styrket matematikundervisning i de ældste klasser
Helt konkret er der på 8. og 9. årgang sat ekstra fokus på matematik. Flere lærere samarbejder om forberedelsen og er til stede i undervisningen, hvilket giver mulighed for holddeling og målrettet støtte til eleverne.
Relationer i frikvarteret
En anden ny praksis er, at lærere og elever holder frikvarter sammen. Det skaber tryghed, styrker relationerne mellem børn og voksne og understøtter en god struktur i dagligdagen.
Responseteamet
Vi har inddraget og samlet nogle medarbejdere med kompetencer og interesse for børn med særlige behov. Vi oplever, der er mange børn i almenmiljøet, som med kort varsel kan få særlige behov for en indsats i større eller mindre grad og i kortere eller længere tid. Det betyder konkret, at der er trivselsmedarbejdere, der arbejder målrettet på, at elever der er i mistrivsel skal i trivsel.
På skolen har vi vores responseteam, der er en mellemform, som rummer elever, der har det svært. Der er fire medarbejdere i responsteamet og de er ofte med i undervisningen. "Der er også ordning, at en af os sidder ude på gangen, mens eleverne har time, og så kan de komme ud og tale med os, hvis de har brug for en snak. Det kan være, at de har en øv-dag, at de har været i en konflikt eller at der er noget derhjemme, der gør ondt. I frikvartererne er vi med ude i gården, hvor vi sætter gang i en voksenstyret aktivitet. Det fungerer rigtig godt og giver børnene tryghed", fortæller en af medarbejderne i responseteamet.
Skemafleksibilitet og nye pauserutiner
En lille, men markant ændring har været at bytte rundt på spisepauser og frikvarter. Dette fordrede at eleverne kunne komme retur til timer og nå at blive klar til at deltage mens de fik spist deres formiddagsmad.
Elevcaféen
Tølløse Skole har længe haft elevcafé - og den fortsætter vi med at prioritere. Den er vi stolte af.
Læs mere om elevcaféen her