Spring til indhold

Fælles forældremøde torsdag den 12. august

Der var møder i alle klasser og et fællesmøde hvor personalet blev præsenteret.

Forældrerepræsentanterne Hans, Tanja og Kristine fortalte sammen med skoleleder Pia om Børnenes skole og den proces der har været i forbindelse med planlægningen af skoleåret.

Fællesskab, faglighed og fordybelse, bevægelse og OmVerden er nøgleordene i skoleudviklingen kommende år.

Elevrådets spørgeskema har medført et ønske om en skolebod, og Andy – som er kok og forælder i Ugerløse – har tilbudt at være tovholder på det. Han har dog brug for flere forældre, så der var opfordring til at hjælpe ham.

En af udfordringerne er, at det er rigtig svært at få kommunikeret til alle forældre. Skoleforums møder tager fat i denne problematik. Der er lavet en forældrekalender på Aula, hvor arrangementer og møder er lagt ind. Det ser desværre ud til at Aula ikke har sendt de oprettede invitationer til forældrene. Der udarbejdes hurtigt en alternativ kalender.

Et af de nye tiltag i Merløse er der begejstring for. Valgfag fra 1.-6. klasse. Dette evalueres på et forældremøde med alle klasserådene den 6. oktober kl. 17-19.



Feedback

Sidst opdateret

10.03.2022

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson