Frihed på Vipperød og Ågerup Skole
Vi er i frihedsforsøgets fjerde år.
Det har været en proces, der både har vakt en masse god energi, angst for det ukendte, motivation, dårlig samvittighed over ikke at være nået længere, uvished over hvad der er frihedsforsøg. Vi har spurgt os selv, om hvad vi ville gøre alligevel, og hvad vi egentlig må, når alt kommer til alt?
Alt i alt er det en proces med blandede følelser. Hvorfor skal vi gøre noget anderledes? Hvem tager ansvaret for læringen? Men også følelser af endelig at kunne gøre nogle af de skøre ting, vi har set som umulige før. Kortere skoledage, mere kvalitet i stedet for kvantitet, fag på nye måder? Klasser på nye måder?
På Vipperød og Ågerup Skole har vi valgfag fra 1. klasse, hvor eleverne flere gange om ugen har fag, de selv vælger - og endda selv er med til at skabe. Det fortsætter på mellemtrinnet (på tværs af matriklerne), hvor eleverne samles hver onsdag til linjedag på valgfagene. De har fire forskellige linjefagsperioder om året. I 7.-8. klasse er det faget Verdensmål, der for fjerde og sidste år ruller over skoleskemaet (vi har fået tilladelse til at afslutte faget med eksamen i Verdensmål næste år også). Eleverne fra 8. klasse har i februar været til eksamen i faget. Det betød to ugers fordybelse med fokus på at bruge hænderne til noget, der får det, de lærer i skolen, til at give endnu mere mening. Det er det, som i medierne ofte omtales som praksisfaglighed.
Noget af det vi holder os for øje, og vil tage med os efter det her frihedsforsøg, er den forskel det gør for eleverne. Når eleverne får lov til at skabe deres skole, giver det pludselig også mening gå i skole.